At deltage i konkurrencen om MIAPRISEN indebærer at udfylde indstillingsskemaet og indsamle dokumentationsmateriale, der demonstrerer, hvordan jeres virksomhed arbejder med mangfoldighedsledelse og lige muligheder i arbejdslivet – og hvilke resultater, I har opnået.

• I forbindelse med indstillingsarbejdet tilbyder Institut for Menneskerettigheder at komme ud og guide virksomhederne gennem indstillingsskemaet, og gennemgå hvad der er relevant bilagsmateriale for at søge prisen. Dette besøg letter arbejdet med indstillingen, og giver virksomhederne et målrettet indblik i grundlaget for prisen. Når I har besluttet jer for at søge prisen, kan I kontakte: projektleder Signe Hinz Andersen på tlf. 32 69 89 69 eller på mail:
sha@humanrights.dk for at få svar på spørgsmål eller aftale et besøg.

• Deltag i et inspirationsevent! I år har I mulighed for at deltage i et inspirationsevent. Her får virksomheder mulighed for at mødes med IMR’s eksperter og få gode råd og inspiration til, hvordan man kan skabe resultater med mangfoldigheden på arbejdspladsen. Læs mere om eventet, der finder sted i Vejle i februar 2012 her.
 

• Indstillingsskemaet sendes til Institut for Menneskerettigheder i elektronisk form til
sha@humanrights.dk . Dokumentation og en fysisk kopi af indstillingsskemaet sendes med almindelig post til:
 
Institut for Menneskerettigheder
Strandgade 56
1401 København K


Kuverten skal mærkes "MIAPRISEN". Sidste frist for indstilling til MIAPRISEN 2012 er den 1. marts 2012.

• Dommerkomitéen modtager alle indstillinger og al dokumentationsmateriale. Med udgangspunkt i et vurderingsskema baseret på de tre principper for mangfoldighed, foretager dommerne deres vurdering af de indstillede virksomheder. Du kan læse principperne her. Du kan læse mere om dommerkomitéen, der skal nominere virksomhederne og udpege vinderne her.

• Der nomineres to kandidater indenfor hver af de i alt tre kategorier:
Små og mellemstore virksomheder
Store offentlige virksomheder
Store private virksomheder

• Endelig annonceres de nominerede, vinderne udpeges, og selve prisuddelingen finder sted den 14. juni, så sæt allerede nu kryds i kalenderen! Her vil MIAPRIS-skulpturen blive overrakt til vinderne. Vinderne modtager – foruden den store ære – en flot skulptur af billedkunstneren Vibeke Glarbo, flot medieomtale og naturligvis diplomer for deres indsats.

• Efter MIAPRISEN modtager I feedback på jeres indstilling og rådgivning i forhold til jeres videre arbejde med mangfoldighed. Dermed kan I også bruge indstillingen som en evaluering af jeres arbejde med mangfoldighed og til at få nye ideer og inspiration