|
Her kan du læse dommerkomitéens nomineringsbegrundelse for Microsoft i Danmark.
Under den kan du læse hvad det betyder for Microsoft i Danmark at være nomineret.
Microsoft er en af verdens største it-virksomheder.
I Danmark har Microsoft 1100 medarbejdere,
fordelt på datterselskabet i Hellerup og udviklingscentret Microsoft Development Center Copenhagen,
forkortet MDCC,
i Vedbæk.
Udtalelse fra Dommerkomitéen
”Microsoft har en lang tradition for at arbejde med mangfoldighed.
Internationalt har koncernen haft fokus på mangfoldighed siden stiftelsen i 1975.
I 1989 var Microsoft én af de første i verden til at udbrede sin antidiskriminationspolitik til også at omfatte seksuel chikane,
og i dag er Microsofts vision at skabe den største multikulturelle arbejdsplads i IT-branchen.
Af samme årsag er mangfoldighed og mangfoldighedsledelse også tænkt ind virksomhedens forretningsstrategi.
Bl.a.
fordi Microsoft arbejder ud fra,
at det er nødvendigt at afspejle mangfoldigheden på de markeder,
de udvikler deres produkter og services til.
Men også fordi mangfoldighed opfattes som en uundværlig ressource til at skabe et unikt og innovativt arbejdsmiljø.
Det er prisværdigt,
at virksomhedens opbakning til mangfoldighedsledelse er utrolig stærk på alle niveauer i koncernen.
Microsoft har sat en række imponerende indsatser i gang på områder som køn,
handicap,
etnicitet samt seksuel orientering.
I lyset af at Microsoft som mange andre teknisk-baserede virksomheder har problemer med rekruttere kvinder,
er der iværksat en lang række innovative tiltag,
der skal sikre en bedre kønsfordeling – også på topledelsesniveau.
Eksempler på disse er Microsofts kvindelige ambassadørprogram,
deres ”Women’s Network” og deres ”Senior Female Fokusgruppe”.
Microsoft er i høj grad i stand til at demonstrere,
hvordan de har formået at skabe resultater ved aktivt at anvende mangfoldighed som en ressource både i forhold til produktudvikling og også i forhold til rekruttering,
fastholdelse og medarbejdertrivsel.
Microsofts inspirerende arbejde med mangfoldighedsledelse og ligebehandling samt fremsynede indstilling til mangfoldighed som en uundværlig ressource gør,
at dommerkomiteen indstiller Microsoft til MIAPRISEN 2010!”
Administrerede direktør for Microsoft Development Center Copenhagen Charlotte Mark,
og administrerende direktør for Microsoft Danmark Jørgen Bardenfleth udtaler:
”Arbejdet med at fremme mangfoldighed er en integreret del af Microsofts forretningsstrategi.
Det er forankret på allerhøjeste niveau og gennemsyrer hele vores virksomhed.
Derfor er vi både glade og stolte over at være nomineret til MIAPRISEN – ikke mindst fordi vi ser den som blåstempling af vores arbejde med mangfoldighed.
Arbejdet er centralt for vores forretningsmæssige succes,
da mangfoldighed medvirker til,
at vi kan udvikle og levere innovative og værdiskabende løsninger til vores kunder.
Vi er nået et stykke af vejen,
men vi er samtidig meget opmærksomme på,
at arbejdet med mangfoldighed er en proces,
der aldrig slutter.
Vi kan altid blive klogere på området og dygtigere til at udnytte den mangfoldighed,
som vores virksomhed rummer.
Vi ser derfor frem til at modtage feedback på vores indstilling samt at få et indblik i andre virksomheders erfaringer på området,
så vi selv kan blive endnu bedre.”
Kontakt virksomheden
PR & Brand Manager,
Linda Duncan Wendelboe,
9222 9878,
|